Nyt startfoder med plasma

Power Pig Plasma

Vilomix' startfoderprogram, som i dag indeholder Power Pig Yoghurt og Power Pig Mini Safe, suppleres nu med Power Pig Plasma.

Power Pig Plasma er et færdigblandet startfoder specielt designet til de mindste grise (3-8 kg), som er særlig udfordret på trivsel og tilvækst.

Det opnår du typisk ved brug af foder med plasma:

  • De mindste grise kommer bedre med
  • Forbedret foderoptagelse
  • Højere tilvækst
  • Større og stærkere grise ved fravænning
  • Plus 500 gram fravænningsvægt/kuld

Sammensætning og indhold

Blandingen er sammensat af råvarer med høj foderværdi for patte- og fravænningsgrise og er målrettet til anvendelse i både fare- og start-klimatstald. Med blodplasma i foderet fås et foder med en meget høj proteinfordøjelighed, som giver en minimal belastning af grisens mave- og tarmsystem.

Hvornår er det relevant at anvende?

Fravænningsfoder med plasma kan være relevant at anvende, hvis man har store kuld, små grise eller lav fravænningsvægt. Det er ligeledes en rigtig god løsning, hvis man ønsker at nedbringe antibiotikaforbruget, da det mindsker risikoen for diarré.

Anvendelse

For at få det optimale ud af foder med blodplasma bør det tildeles de sidste 14 dage i farestalden. Derefter til de mindste grise efter behov - typisk max 1 uge efter fravænning.

En af fordelene ved blodplasma er at de mindste grise hurtigere bliver klar til en billigere blanding. Dette medvirker til, at den ekstra foderomkostning ved brug af plasma begrænses til ca. 3 kr. pr. gris.

Bemærk dog, at UK-producenter ikke må anvende blodplasma.

 

Ønsker du at vide mere om vores startfodersortiment og det nye Power Pig Plasma, er du velkommen til at kontakte din Vilomix fodringsrådgiver.

 

September 2017