« Tilbage


Ceravis AG får ny administrerende direktør

26-04-2017

Bestyrelsen i Danish Agro og Vestjyllands Andels fælles tyske grovvareselskab, Ceravis AG, har besluttet at udnævne tyskeren Frank Nissen til ny CEO i selskabet.

Den nuværende adm. direktør, Thorsten Pogge, fratræder med udgangen af april. 

- På vegne af bestyrelsen i Ceravis AG vil jeg gerne takke Thorsten Pogge for hans store indsats, siger bestyrelsesformand i Ceravis AG, Christian Junker.

Sammen med ledere og medarbejdere har Thorsten Pogge gjort en stor indsats for at prøve at skabe et effektivt og moderne selskab. Rigtig mange mål er nået, og Ceravis AG har rent markedsmæssigt formået at koncentrere sine aktiviteter i Slesvig-Holsten og Mecklenburg-Vorpommern. Derudover er aktiviteter frasolgt og tilkøbt samtidig med, at der har været fokus på at effektivisere selskabets organisation og struktur. Seks datterselskaber er i 2016 fusioneret sammen med moderselskabet, fabrikker er lukket og en række afdelinger er lukket.

- På trods af disse tiltag kan vi dog konstatere, at Ceravis AG fortsat leverer utilfredsstillende resultater. Det er afgørende, at vi formår, at skabe et endnu mere moderne, effektivt og specialiseret selskab, siger Christian Junker. 

Bestyrelsen har derfor udpeget Frank Nissen, der allerede sidder i direktionen i Ceravis AG, som ny adm. direktør. 

- Frank Nissen har mange års erfaring fra det tyske grovvaremarked, og jeg er sikker på, at han kan være med til styrke selskabets udvikling og gøre Ceravis AG til en endnu stærkere samarbejdspartner for de tyske landmænd, siger Christian Junker.

Blandt andet på grund af omkostninger til den fortsatte omstruktureringsproces forventer Christian Junker et negativt resultat for Ceravis AG i 2017. 


Generic placeholder image

Hidtil bedste årsresultat

3. februar 2015

Koncernen har konstant fokus på at skabe de bedste betingelser for resultatskabelse og værditilvækst hos sine kunder og ejere, og her er et sundt økon

Læs mere

Generic placeholder image

Udvidet premix og vitamin samarbejde

14. august 2014

Danish Agro og Vestjyllands Andels fællesejede selskab, Vilomix International Holding A/S, har netop købt 25 % af aktierne i den tyske premix og vitam

Læs mere

prev next