« Tilbage


Danish Agro køber Ringe Maskinforretning A/S

15-08-2017

Danish Agro overtager nu den danske CLAAS forhandler Ringe Maskinforretning

Ringe Maskinforretning A/S er en veldrevet og stor maskinforretning, der har mange års tæt samarbejde med de fynske landmænd. Danish Agro overtager alle aktier i Ringe Maskinforretning A/S.
 
Koncernchef i Danish Agro, Christian Junker, er meget tilfreds med aftalen.
 
- Ringe Maskinforretning A/S har stor erfaring med CLAAS’ produkter og er en anerkendt og veletableret maskinforretning på Fyn. Derudover har selskabet, der beskæftiger 28 erfarne medarbejdere, en stærk ledelse og omsatte i 2016 for 109 mio. kr. Vi er meget glade for, at vi med aftalen har sikret, at Ringe Maskinforretning A/S bliver en del af den fremtidige stærke forhandlerstruktur i Danmark. Vi har haft en god og tillidsfuld dialog med Hanne Korsdal Andersen, der er adm. direktør og medejer, og jeg ser et stort potentiale i selskabet, samt de meget dygtige medarbejdere, siger han.
 
Adm. direktør i Ringe Maskinforretning A/S, Hanne Korsdal Andersen, der er den ene af to ejere af selskabet, fortsætter som direktør i selskabet. 
 
- Det har været vigtigt for os, at sikre et stærkt Ringe Maskinforretning A/S i fremtiden. At vi nu har indgået aftale med Danish Agro skyldes, at vi mener de kan tilbyde de bedste forudsætninger for fremtidig udvikling af vores maskinforretning. Vi ser derfor meget frem til det tætte samarbejde, og vi glæder mig til at styrke den fremtidige udvikling af Ringe Maskinforretning, siger hun.
 
CEO i Danish Agro Machinery Holding A/S, Jens Skifter, byder Hanne Korsdal Andersen og hendes team på Fyn velkommen i Danish Agro.
 
- Ringe Maskinforretning A/S er kendetegnet ved lang erfaring, høj kvalitet og stor ekspertise. Hanne har udviklet forretningen sammen med det erfarne team af dygtige medarbejdere. I hendes fremtidige virke som administrerende direktør for Ringe Maskinforretning bliver hun en del af vort fremtidige managementteam i vores danske maskinforretninger, som vi fremadrettet ønsker at udvikle yderligere. Aftalen med selskabet er med til sikre at fremtidig ekspertise og viden fastholdes i den danske forhandlerstruktur, siger han.

Generic placeholder image

Hidtil bedste årsresultat

3. februar 2015

Koncernen har konstant fokus på at skabe de bedste betingelser for resultatskabelse og værditilvækst hos sine kunder og ejere, og her er et sundt økon

Læs mere

Generic placeholder image

Udvidet premix og vitamin samarbejde

14. august 2014

Danish Agro og Vestjyllands Andels fællesejede selskab, Vilomix International Holding A/S, har netop købt 25 % af aktierne i den tyske premix og vitam

Læs mere

prev next