« Tilbage


Kørekurser gavner både miljøet og trafiksikkerheden

09-10-2018

Danish Agro forventes at spare miljøet for tonsvis af CO2, efter at vores 170 chauffører har været på kørekursus på Scania Danmarks Driver Academy.

Hvert år kører Danish Agros lastbiler mange tusind kilometer. Det giver derfor rigtig god mening, at samtlige af vores chauffører har været på kørekursus – med store besparelser for miljøet og øget trafiksikkerhed til følge.

- Forbedrede kørefærdigheder hos vores chauffører bidrager både til øget trafiksikkerhed, bedre brændstoføkonomi og reducerer CO2-udledningen samt slitagen på bilerne, påpeger Danish Agros Logistikdirektør Jens Toft om de positive resultater, der kan opnås ved kørekurserne.

Fra Scania Danmarks Driver Academy oplyses det, at chaufførers optimeret kørsel som følge af kørekurserne sparer betydelige mængder brændstof, hvad der for en virksomhed som Danish Agro svarer til 300.000 liter diesel årligt og dermed tonsvis af CO2-udledning. Hertil skal lægges den gevinst, chaufførernes forbedrede kørefærdigheder giver i kraft af en mere velovervejet kørsel, som er til gavn for trafiksikkerheden.

Udfordringen ved kørekurserne er, at en stor del af chaufførernes kørsel bygger på vaner, som kan være vanskelige at ændre og fastholde over en længere periode, når kursets pointer fortaber sig i kilometerne på landevejen. Derfor har Danish Agro indgået en toårig aftale med Scania Danmarks Driver Academy, der følger op på kurserne og løbende giver chaufførerne feedback på deres kørsel.


Generic placeholder image

Hidtil bedste årsresultat

3. februar 2015

Koncernen har konstant fokus på at skabe de bedste betingelser for resultatskabelse og værditilvækst hos sine kunder og ejere, og her er et sundt økon

Læs mere

Generic placeholder image

Udvidet premix og vitamin samarbejde

14. august 2014

Danish Agro og Vestjyllands Andels fællesejede selskab, Vilomix International Holding A/S, har netop købt 25 % af aktierne i den tyske premix og vitam

Læs mere

prev next