« Tilbage


Mød os på Agromek 2018

19-11-2018

Én stand på Agromek opfylder både landmandens maskin-, grovvare- og digitaliseringsbehov

På landbrugsmessen Agromek den 27.-30. november er det muligt på den samme stand at opleve hele spektret af landbruget, lige fra maskiner til planteværn og digitalisering. I hal F kan deltagerne på messen nemlig møde Danish Agro Machinery og et stort setup af CLAAS produkter, grovvareselskabet Danish Agros medarbejdere, der repræsenterer både kvæg, svin og planteavl, og FieldSense, som Danish Agro har indgået partnerskab med, og som udvikler digitale løsninger til landbruget og på messen blandt andet vil demonstrere deres egenudviklede vejrstation til marken.

- Vi glæder os til at deltage på Agromek, og vores forventning er at komme i dialog med både nuværende kunder og de landmænd, der måske ikke kender os så godt og ved, hvad vi kan tilbyde fra Danish Agro, Danish Agro Machinery og FieldSense, både hvad angår vores varer og de serviceydelser, vi tilbyder, og hvordan vi herigennem kan skabe værdi for den enkelte landmand, fortæller Markedsdirektør i Danish Agro, Palle Greiersen.

På standen vil der desuden være en CLAAS shop med merchandise, ligesom det vil være muligt at rekvirere et kørekort og komme ud og prøvekøre udvalgte CLAAS maskiner. Det er Danish Agro Machinery, der er importør af CLAAS landbrugsmaskiner i Danmark, der står bag denne del af standen, og herfra lyder også store forventninger til deltagelsen på Agromek:

- Vi deltager for at skabe relationer til vores nuværende kunder og potentielt kommende kunder, og for at præsentere alle vores CLAAS produkter og ikke mindst vores produktnyheder, fortæller Administrerende Direktør I Danish Agro Machinery, Michael Husfeldt, og henviser til det stjernedrys, der har været over fem af CLAAS’ produkter op til Agromek, hvor de to af dem, CLAAS JAGUAR TERRA TRAC 960 og CONVIO FLEX 1230, er nomineret til den prestigefyldte pris Agromek Award.

Agromek er Nordeuropas største landbrugsmesse, hvor man kan opleve alt det bedste, som landbrugsbranchen har at byde på, når messen samler hele branchen til fire dage med udstilling, videndeling og netværk i Herning den 27.-30. november 2018.

Læs mere om Agromek her: www.agromek.dk


Generic placeholder image

Hidtil bedste årsresultat

3. februar 2015

Koncernen har konstant fokus på at skabe de bedste betingelser for resultatskabelse og værditilvækst hos sine kunder og ejere, og her er et sundt økon

Læs mere

Generic placeholder image

Udvidet premix og vitamin samarbejde

14. august 2014

Danish Agro og Vestjyllands Andels fællesejede selskab, Vilomix International Holding A/S, har netop købt 25 % af aktierne i den tyske premix og vitam

Læs mere

prev next