CSR

Global Compact

Siden 2014 har koncernen været en del af FN’s Global Compact program, der internationalt anerkendt program for virksomheders organisering og rapportering af samfundsansvar.

Kernen i Global Compact er ti grundlæggende principper, som er baseret på internationalt vedtagne konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og korruptionsbekæmpelse.

Koncernens arbejde med CSR tager udgangspunkt i Global Compacts ti principper, som lyder:

Menneskerettigheder

1. Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder; og

2. sikre, at den ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne.

Arbejdstagerrettigheder

3. Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling;

4. støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde;

5. støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde; og

6. afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold.

Miljø

7. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer;

8. tage initiativ til at fremme en større miljømæssig ansvarlighed; og

9. opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier.

Anti-korruption

10. Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

UN Global Compact webside