Den bedste vej til god mavesundhed og høj produktivitet

Øget fokus på kobber og zink forbruget giver anledning til at se på andre muligheder

Gode råvarer og balanceret foder er vejen frem

Der findes intet vidundermiddel, der med ét trylleslag sikrer god mavesundhed og høj effektivitet. Nogle tilsætningsstoffer, såsom organiske syrekombinationer og visse probiotika kan være med til, at skubbe tingene i den rigtige retning. Et gennemgående træk, som altid hjælper, er brug af kvalitetsråvarer, som matcher grisenes alder, stadie i reproduktionscyklus osv. Desuden et velbalanceret og afstemt foder på de vigtige parametre som energi, fiber, protein (aminosyrer), mineraler og vitaminer.

Hvad der ikke skal være i foderet er lige så vigtigt

Det er vigtigt, at man har kendskab til de basale næringsstoffer i råvarerne. Lige så vigtigt er det, at have kendskab til de stoffer, som ikke bør være i råvarerne. De såkaldte ANF'ere (Anti Nutritionelle Faktorer).

Foder sammensat af råvarer med et højt indhold af ANF'ere øger risikoen for diarré og nedsat produktivitet. Vi ser ofte problemet i smågrisefoderet med højt indhold af sojaskrå eller sojaproteinprodukter af ringe kvalitet.

Variationer og hyppige råvareskift bør undgås

Råvarevalget til specielt smågrisefoder bør foretages ud fra en generel betragtning, om mindst mulig variation i næringsstofindhold og en stabil råvareforsyning. Der er gennem mange år forsøgt små og på papiret store besparelser på smågrisefoderet, der på længere sigt har kostet mere end besparelsen. Her kan det være med både øget medicinforbrug, nedsat produktivitet og øget forbrug til følge.

Det er derfor aktuelt at tage en snak med din foderrådgiver om smågrisefoderets sammensætning. Med nyt korn og dermed nye kornværdier i hus, er det nu tid til at få gennemgået foderet, råvarevalget og sammensætningen til ny sæson. Det er nu at produktionsresultaterne skal forbedres således, at det kan give det bedste afkast på bundlinjen.

Kontakt din Vilomix foderrådgiver og book et besøg.

 

Oktober 2015