Har dine søer nok energi til faring?

Fodermængde og energiniveau har stor betydning for den kommende faring

Soens energistatus (mængde af blodsukker) før faring, er meget vigtig for at undgå langstrakte faringer. Jo lavere soens blodsukkerniveau er inden faringen starter, jo længere tid vil det tage soen at fare og dermed har vi selvsagt en øget risiko for dødfødte.  Hertil kommer det større arbejde med at yde faringshjælp, samt infektionsrisiko.  I et nyere forsøg på Foulum påviste Peter Kappel Thiel m.fl. at går der mere end 9 timer fra sidste fodring til soen går i faring falder blodsukkerniveauet til et kritisk niveau på under 2 mmol/liter. Går soen i faring 6 timer efter sidste fodring ligger blodsukker niveauet på det acceptable 4 mmol/liter blod.  Det kunne umiddelbart pege hen på fordelen ved flere fodringer før faring, men denne praksis kan også øge risikoen for ihjellagte grise omkring faring.  

Fokus bør samlet set være på hvordan vi hjælper soen til at have en optimal energistatus inden den går i faring. Nedenstående skema er VSP vejledende foderkurve for fodring i farestalden.  Som det fremgår af foderkurven, er det anbefalingen at nedsætte foderstyrken til 3 FE og 2,5 FE 2 dage før faring

Farestalden

Vejledende foderkurve - VSP

Dag -21 (3 uger før faring) 3,50 FE/dag
Dag -2 3,00 FE/dag
Dag -1 2,50 FE/dag
Dag 0 (faring) 2,00 FE/dag
Dag 1-7 + 0,50 FE/dag
Dag 8-9 + 0,25 FE/dag
Dag 9-14 + 0,50 FE/dag
Herefter efter ædelyst, dog max 10-11 FE/dag
Dag 18-34 10 FE/dag

Denne anbefaling indeholder dog nogle faldgrupper. Farer soen eksempelvis først 2-3 dage senere end det forventede faringstidspunkt, øges risikoen betydeligt for at underforsyne soen med energi. Sætter man derimod soen ned i foder, fordi man kan se at soen ”sætter mælk i yveret”, hvormed soen er tæt på at gå i faring, har man reduceret risikoen. Bemærk at der dog stadig kan være søer som "snyder".

Her er det vigtigt at personalet er i stand til at se hvornår søerne lægger mælk ned og agere korrekt ud fra det.

I forhold til for tidlig nedjustering i foder til soen, kan det også påvirke fostertilvæksten, da denne primært foregår de sidste 10-12 dage før faring.

En simpel strategi kan derfor være ganske enkelt ikke at stille soen ned i foder! Lad soen blive på 3,5 FE frem til faring. Når soen lægger sig og går i faring, stilles foderet ned til 2 FE og herefter køres der efter foderkurven. Der er på denne måde en reduceret faringslængde og færre dødfødte til følge, når soen har nok energi. Der kan dog være en øget risiko for faringsfeber, som man skal være opmærksom på.  

Håndfodres der med et før-faringsfoder med ekstra høj andel roefibre som fuldfoder eller som tilskud til foderet, kan det  godt betyde, at man skal gå ½ -1 FE ned, da roepiller har en meget stor vandoptagelse, som giver stor fylde i mave-tarmsystemet.  

Hvordan hæves energien yderligere op til faring?

En del steder bliver der for tiden eksperimenteret med ekstra energitilskud for at øge soens energistatus før faring. ViloBoost er vores svar på et energiboost til søerne, som sikrer at de kommer godt fra start.

Er der optimeret på foderstyrken, kan et ekstra energitilskud godt være med til at booste dine søers energistatus yderligere.

Hvis du vi have fokus på soens energistatus før faring herunder din foderstrategi, så kontakt din Vilomix fodringsrådgiver og få en snak om dette.  

 

Marts 2017