Fodersammensætning, produktivitet og økonomi

Produktiviteten ude i den enkelte besætning har stor betydning for dækningsbidraget. Både gennemsnittet og den bedste tredjedel af danske svineproducenter har stor fokus på at øge effektiviteten, og det ses også i den årlige rapport; Normtal for omkostninger 2019, SEGES (Forudsætning 9,88 kr. notering). 
Den stigende produktivitet stiller typisk også højere krav til foderet. Her tænker vi først og fremmest gode letfordøjelige råvarer, samt aminosyreprofil, mineral-og vitaminisering. 
 

 

Sohold Gns hele gruppen Gns. bedste 1/3 +/- ændring og værdi
Besætningsstørrelse, årssøer 791 870  
Fravænnet grise pr. årsso 34,7 37,2 1 gris ≈ 209 kr./årsso
Fodring af søer har haft et stort fokus de senere år. Aminosyreprofilen er hævet i takt med bedre mælkeydelse og et ønske at presse søerne til det maksimale. I den sammenhæng er mængden af proteinråvarer steget og behovet for let fordøjelige råvarer såsom fiskemel  steget. Det koster ca. 75 kr./årsso at anvende 1,5 % fiskemel i diegivningsfoderet, hvilket skal modregnes en forventning om stærkere grise og derved flere fravænnede grise. 

 

 

Smågriseproduktion Gns hele gruppen Gns. bedste 1/3 +/- Ændring ≈ Værdi
Besætningsstørrelse, årligt prod. smågrise 23.569 24.718  
Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst 1,86 1,75 0,1 ≈ 4,8 kr./gris
Daglig tilvækst, gram 453 496 10 g ≈ 1,1 kr./gris
Dødelighed, % 3,3 2,9 1 % ≈ 2,9 kr./gris

Den største økonomiske forskel på produktivitet, hos gns. og bedste tredjedel ved smågrisene, er foderudnyttelsen som svarer til 5,3 kr./gris. En god foderudnyttelse opnåes bl.a. ved at anvende letfordøjelige råvarer, få startet grisene tidligt op og sikrer at der er nok foder til rådighed hele tiden. 

 

Slagtesvin Gns hele gruppen Gns. bedste 1/3 +/- Ændring ≈ Værdi
Besætningsstørrelse, årligt prod. slagtesvin 7.372 7.818  
Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst 2,78 2,53 0,1 ≈ 13,8 kr./gris
Dalig tilvækst, gram 987 1.031 100 g ≈ 0-11,2 kr./gris
Dødelighed, % 3,1 2,5 1 % ≈ 6,4 kr./gris

Der er stor forskel på slagtesvinproducenterne og deres effektivitet. Nogle har kun slagtesvin og har stor fokus på management og produktivitet. Andre har en mindre andel slagtesvin, som er de grise der ikke er blevet solgt ved 30 kg. Derfor ses der også en stor spredning på produktivitet. Også her er foderet den største omkostning og kan man holde foderudnyttelsen til 2,5-2,6, er der mange penge at hente. Det gøres blandt andet ved at have et godt udgangspunkt fra klimastalden, en fin formalingsgrad (gerne 70-75 % under 1 mm og 25-30 % 1-2 mm) og en afstemt foderblanding. 


Vi ønsker i samarbejde med dig at opnå en høj produktivitet i stalden og dermed et godt dækningsbidrag, og tager gerne ud på besætningsbesøg. Kontakt din Vilomix fodringsrådgiver for at få gennemgået din besætning, så den yder det maksimale. 

 

Marts 2019