Oplever du udsving i din produktion?

Udsving i produktionen kan skyldes flere ting. Én af dem kan være dårlig råvarekvalitet, som ofte resulterer i toksinproblemer

(Kilde: Biomin, bragt efter aftale)

I tabellen ovenfor ses resultater af indsendte kornprøver for januar og februar 2020 med nivauet af toksiner i Danmark.  I denne screening var der 11% af prøverne, som indeholdt ochratoksiner (lagertoksin), og størstedelen var toksiner dannet før høst.  Der kunne ikke påvises aflatoksiner (forekommer ved råvarer, som er importeret). Udover dette viste screeningen også, at ca. 1/3 del af prøverne indeholdt mere end ét toksin. 

Det er utrolig vigtigt at have fokus på råvarekvaliteten, da det er det, din besætning skal præstere ud fra. 

Råvarebeholdning

Her midtvejs i fodersæsonen er det fornuftigt at få et overblik over ens råvarebeholdninger. Stemmer kornbeholdningerne overens med råvarefordelingen på dine foderoptimeringer, som anvendes lige nu? Eller skal der justeres, så man undgår store råvarejusteringer/udsving lige inden høst. Vi laver gerne et råvarebudget ud fra dine optimeringer/produktion, hvor du får et godt overblik over, hvor meget der bruges af de enkelte råvarer.

Kvalitet

I denne fodersæson, hvor kornets beskaffenhed/kvalitet har været mere svingende end normalt med stor forskel for de enkelte landsdele, er der flere kunder, som har valgt at få tilsat toksinbinder i foderet/mineralblandingen. Hvis man har flere kastninger, manglende brunst, røde hævede vulva, manglende mælkeydelse (slatten yver) eller udskudt endetarm, kan det være oplagt at tilsætte toksinbinder i en periode og afhjælpe problemet.

Toksinproblemer ses oftest i besætningen, når man er nået halvvejs eller længere ned i siloerne. Her vil der være størst risiko for luftindslip/dannelse af fugt. Derudover vil der også være den største bestanddel af beskadigede kerner og urenheder, som er mest modtagelig overfor mikrobiel vækst.

Der er foderadditiver, som kan reducere indholdet af mykotoksiner i foderet. Foderadditivet, X-Bond, kan tilsættes i din mineralblanding svarende til 1 kg/ton foder. Det koster cirka 44 kr. per årsso, hvis det tilsættes i mineralblandingen hele året rundt.

Læs mere om vores toksinbinder X-Bond her.