Kan tilsætning af gær være interessant i din besætning?

Vi ser ofte eksempler på, at tilsætning af gærkultur er en god investering både for koens fysiologi og for foderøkonomien. 

Gærkultur stimulerer væksten af svampe, cellulytiske- og hemicellulytiske bakterier og øger antallet af mælkesyreforbrugende bakterier i vommen. Svampene nedbryder lignin og derved åbnes der adgang for nedbrydning af cellulose og hemicellulose. Jo større en fiberandel, der nedbrydes, des mere energi produceres der til koen, og samtidig holdes vommen sund.

Gær er også specielt interessant i sommermånederne, da det understøtter vommens mikroorganismer og dermed virker pH-hævende som alternativ til natriumbicarbonat. 


Tilsætning af gær kan med fordel suppleres med et gødningsskyl

Et gødningsskyl er en test af mængden af ufordøjede fibre. Den kan bruges til at vurdere, hvor godt vomomsætningen fungerer i koen. Hvis der er udfordringer med for mange store fibre, kan der efterfølgende korrigeres i foderrationen, eller der kan evt. tilsættes gær eller natriumbikarbonat for at få et sundere vommiljø. Hvis det første gødningsskyl ikke viser et tilfredsstillende resultat - og der korrigeres i fodringen på den baggrund - anbefales det, at der laves et opfølgende gødningsskyl for at vurdere effekten af ændringen.

Nedenfor vises, hvordan tilsætning af en gærkultur har haft en positiv indflydelse på fiberfordøjeligheden.

Uden gær-produkt:

Med gær-produkt:

Bemærk den synligt reducerede mængde af store fibre i specielt det store sold efter tilsætning af gærprodukt, som gør foderet bedre omsætteligt for koen.

I Vilomix tilbyder vi flere forskellige gærtyper.

Er du interesseret i at høre om de forskellige, og hvilke der passer til din besætning – så kontakt endelig en af vores kvægrådgivere her