Høj foderudnyttelse hos slagtesvinene - hvordan?

I slagtesvineholdet er foderudnyttelse én af de vigtigste parametre for en god produktionsøkonomi.

Skrevet af: Svinerådgiver Jens Bols Hansen

I Danmark var den gennemsnitlige foderudnyttelse i 2019 på 2,74 FEsv/kg tilvækst. Det dækker over store forskelle, hvor top 25% præsterer 2,63 FEsv/kg tilvækst, mens de 25% i den laveste ende præsterer 2,91 FE/kg tilvækst. I gruppen af top 25% præsterer de bedste besætninger et foderforbrug på 2,4 FEsv/kg tilvækst.

Flere faktorer spiller ind ift. at opnå en høj foderudnyttelse:

  • Staldforhold – fodersystem, vandtilførsel, ventilation og belægningsgrad
  • Hygiejne – rengøring, desinfektion, udtørring, vandkvalitet
  • Sygdomstryk
  • Foder: Sammensætning, næringsstofniveau, anvendelse af hjælpestoffer og formalingsgrad

I ”jagten” på det lave foderforbrug er det vigtigt at afdække, hvor den begrænsende faktor for en bedre foderudnyttelse i produktionen er.  Det hjælper eksempelvis ikke at lave tilretninger i foderreceptens næringsindhold, hvis det primære problem er, at foderautomaterne stopper til !

En måde at opnå et bedre overblik over, hvad der er den begrænsende faktor for en bedre foderudnyttelse, er at anvende et simpelt redskab som ”minimumsloven”.

Prøv at definere hvad det er, der er de korteste brædder i tønden (din produktion) og prøv derefter at definere, hvad du og dine medarbejdere kan gøre for at ”forlænge” de korteste stave.

Kigger vi på foderet, er den generelle anbefaling for et slagtesvin af dansk genetik, at det skal have 21 g fordøjeligt lysin/kg tilvækst. Hertil kommer de øvrige aminosyrer, der er afstemt ift. lysinniveauet.

21 g lysin/kg tilvækst passer med den anbefalede norm for 30-110 kg på 7,7 g fordøjeligt lysin/FEsv da:

21 g fordøjeligt lysin/kg tilvækst/ 2,75 FEsv/kg tilvækst =  7,64 g fordøjeligt lysin/FE.

Er foderforbruget på eks. 2,7 FEsv/kr tilvækst, og det tilstræbes at komme ned på 2,5 FEsv/kg tilvækst, skal aminosyreprofilen hæves til:

21 g fordøjeligt lysin/kg tilvækst/ 2,5 FEsv/kg tilvækst =  8,4 g fordøjeligt lysin/FE.

For calcium og fosfor - som er de primære makromineraler i foderet og dermed en potentielt begrænsende faktor for produktiviteten – er der også differentierede normer afhængigt af foderforbruget:


Kilde: SEGES

Hvis en slagtesvineblanding på korn, soja og mineraler øges fra 7,7 til 8,4 g fordøjeligt lysin/FEsv og tilsvarende øges fra 2,1 g til 2,4 g fordøjeligt fosfor/FEsv, så koster det ca. 2,44 øre/FE.  Den ekstra tildeling giver et potentiale for at opnå et reduceret foderforbrug.  Det er en ganske lille forbedring på foderforbruget, der skal til, før meromkostningen er betalt: En forbedring på blot 0,04 FEsv/kg tilvækst, så er meromkostningen betalt.

Vilomix har en palette af hjælpestoffer, der kan hjælpe til at opnå en bedre foderudnyttelse. Hjælpestoffer anvendes primært, når en besætning i varierende grad er udfordret sygdomsmæssigt - især på mave-tarmlidelser - men anvendes også ofte i besætninger med en høj fodereffektivitet med henblik på at opnå en endnu bedre foderudnyttelse.

I syreserien fra Vilomix er BioPro Plus og BioPro Bens populære.  Tilsætning koster 3,4-3,5 øre/FEsv ved normal dosis. Tilsættes 0,5% BioPro Bens, er meromkostningen på foderet betalt ved en reduktion i foderforbruget på bare 0,06 FEsv/kg tilvækst. 

Ift. probiotika er Bioplus® YC et eksempel på en ofte anvendt probiotika. Probiotikaet koloniserer tyndtarmen med mælkesyrebakterier, hvilket giver en bedre tarmflora, som er en væsentlig forudsætning for et lavt foderforbrug.

Vi har i nogle højproduktive slagtesvinebesætninger anvendt dette probiotika samtidig med, at vi har reduceret protein og aminosyreprofil med 5%. Det har generelt haft en positiv effekt på foderudnyttelsen at tilsætte Bioplus® YC. 

Det primære fokusområde for Vilomix er selvsagt rådgivning omkring foderet, men vi har også en årelang erfaring omkring slagtesvineproduktion, der gør os i stand til at give generelle løsningsforslag på at opnå en bedre produktivitet, der rækker udover foderet. 

Desuden har vi via Vilofarm adgang til ekspertise indenfor desinfektionsrådgivning, som kan hjælpe med at analysere hygiejnedelen af din produktion.

Hvis du tænker, at du vil et spadestik dybere ift., hvordan ”stavene” kan hæves i din slagtesvineproduktion, så tag en snak med en af vores foderkonsulenter og aftal et rådgivningsbesøg - kontakt os her