Pattegrisedødelighed er stadig et ”hot” emne – desværre

Over de seneste 10 år er der i gennemsnit kommet tre pattegrise mere per kuld. Et øget fokus og en vedvarende stor indsats i farestalden resulterer i, at dødeligheden - på trods af flere grise per kuld - ligger på samme niveau som i 2010.

Når vi i Vilomix besøger smågriseproducenter, oplever vi, at det er et emne med stort fokus. Alle gør sig umage med at holde liv i pattegrisene og mange forskellige tiltag er i spil. Det er ikke manglende velvilje fra smågriseproducenterne, der gør, at tallet ikke er faldet.  

Men hvilke pattegrise er det, der er svære at holde liv i? Og hvordan bliver den daglige leder ved med at motivere sine medarbejdere til at have fokus på at reducere dødeligheden?

Den snak har vi haft med Driftsleder Christina Kanstrup, der arbejder på Frihedslund. 

Skrevet af: Svinerådgiver Julie Holsbo

Pattegrisedødelighed er et emne, der fylder meget på Frihedslund, men selvom gården ikke ligger højt, arbejdes der fortsat på at komme endnu længere ned. 

”Det er jo liv vi hele tiden arbejder på at redde, og selvfølgelig har hver enkelt gris vi redder også en økonomisk værdi”, fortæller Christina Kanstrup. ”Derfor vil vi hele tiden gerne have fokus på, hvordan vi kan forbedre os, men samtidig skal vi huske at italesætte, hvad der går godt!”.

Christina deltager lige nu i et SEGES projekt om pattegrisedødelighed. Projektet har til formål at arbejde med forskellige registreringssystemer, der skal synliggøre, hvor der kan sættes ind med et særligt fokus. 

Frihedslund er ejet af Jarl fonden og har 1.100 årssøer med salg af 30 kg grise. Man bruger hjemmeblandet foder, eget korn og mineraler fra Vilomix. Stalden er opført i 2005. 4 faste medarbejdere og 4 elever arbejder i stalden. 

På Frihedslund har man det sidste halve år i gennemsnit. fået 19,6 levendefødte, og det stiller krav til medarbejderne i farestalden. På trods af de mange levendefødte har man formået at holde en dødelighed på ca. 11%. 

Hvordan gør man soen ”fit for fight”?

I første omgang har man på Frihedslund fokus på, at soen er ”fit for fight”, når hun kommer til faring. Derfor er medarbejderne også meget opmærksomme på, at soen ikke må mangle energi, når hun skal fare. Op til faring får hun 3,5 FEso, og dagen før faring skrues hun ned til 3,3 FEso. Vand- og foderindtag er altafgørende for, at soen kommer godt fra start. Medarbejderne på Frihedslund sørger for, at alle søer er oppe 3 x dagligt i forbindelse med fodring.  

Diegivningsblandingen, der bruges, indeholder 127 std. ford. råprotein og giver ikke problemer med diarre. Blandingen er sammensat af hvede, byg, sojaskrå, roepiller og sojaolie. I perioder tilsættes toksinbinder til mineralerne. 

Inden faring er alle sokort printet, og alle søer tjekkes for antal dødfødte i sidste kuld. Alle over 1,5 bliver markeret med en Når soen viser tegn på at faringen skal igang, hænges der en varmelampe op bag soen.farve på sokortet. På den måde bliver det synligt for medarbejderne i farestalden, hvilke søer man skal være ekstra opmærksomme på ved faring. 

Når soen viser tegn på, at faringen skal igang, hænges der en varmelampe op bag soen, så de nyfødte grise ikke bliver afkølet (se billede).

Efter faring skal alle pattegrise have mindst 8 timer ved egen mor, så alle har fået råmælk. I den 8 timers periode sørger medarbejderne også for, at søerne bliver splitmalket, hvilket er nødvendigt med 19,6 lev. pattegrise. 

Bemanding betyder også noget

Det seneste tiltag på Frihedslund er forsøgsvis i en periode at køre forskudt arbejdstid, så farestalden er bemandet fra kl. 05.00-22.00. Egentlig var det et tiltag for at imødekomme restriktionerne om kun at være fem personer samlet pga. Corona – men måske er tiltaget kommet for at blive! Tiltaget giver mulighed for at sikre, at alle pattegrise får 8 timer hos egen mor, hvorefter der kan laves ammeso, så soen ikke ligger med for mange grise indtil næste morgen. Mere overvågning i farestalden har også betydet, at man nu for fjerde uge i træk har haft færre dødfødte. 

”Alle medarbejdere har været positivt indstillet over for det nye tiltag, og det er vigtigt, når der skal skabes forandringer”, fortæller Christina. 

I seneste kvartal har Christina - i samarbejde med personale og besætningsdyrlægen - arbejdet på at hæve egenfravænningen, uden at det går udover dødeligheden. Søerne er blevet lagt ud med flere grise, og medarbejderne har haft et stort fokus på at lære at se - og mærke - hvornår en gris ikke får nok at drikke, og hvornår den bare er mindre. Rent praktisk er man inde og mærke på pattegrisenes maver for at vurdere, om de har mælk i maven. Pattegrise i gråzonen mærkes op og tages fra næste dag til ammeso, hvis de ikke er bedre. Med den model har man på Frihedslund formået at hæve egenfravænningen med 0,5 gris pr. so – vel at mærke uden at dødeligheden er steget.

På billedet ses et af de nyeste tiltag: Et ekstra gardin foran pattegrisehulen, som er med til at holde på varmen. 

Den største udfordring på Frihedslund er skiftende medarbejdere, da der hele tiden er 4 elever ansat. Her er det vigtigt, at alle forstår vigtigheden i de forskellige arbejdsgange. En af Christinas vigtigste opgaver er at følge op på, at aftalte rutiner også bliver effektueret i stalden. Det giver også mulighed for en god dialog mellem medarbejderne. 

Christinas tips er samlet her:

  • Hav fokus på soens historik
  • Skru ikke for meget ned for foder til soen - der skal være energi til faringen
  • Ved tegn på faring sæt en varmelampe op bag soen (rettidig omhu)
  • Grisene skal være mindst 8 timer hos soen for at sikre optag af råmælk
  • Bemandingsændringer grundet Corona har været positivt for produktionen
  • Gardin ved smågrisehulen
  • Samarbejde er vigtigt
  • Klare retningslinjer for arbejdsgange
     

Sofoder og startfoder til pattegrise er vigtige brikker

Tilgangen på Frihedslund er heldigvis ofte den, vi i Vilomix møder på staldgangen. Mange parametre spiller ind på pattegrisedødelighed, og emnet kræver fokus på såvel foder som management. 

Sofoder og startfoder til pattegrise er brikker, vi i Vilomix kan være med til at give et indspark på i farestalden. Vores erfaring er, at man ikke må gå på kompromis med ens diegivningsfoder og startblandingen tilpasset pattegrisene. Et fokuspunkt er bla. også, at med mange lev. fødte følger ofte mange ammesøer. Det betyder, at de grise, der bliver fravænnet tidligere, fordi deres mor skal være ammeso, har færre dage i farestalden til at komme i gang med at æde fast føde. Vi anbefaler opstart med startblandingsfoder dag 4-5 efter faring for at sikre, at enzymtræningen starter så tidligt som muligt. Foderet skal selvfølgelig bestå af letfordøjelige råvarer og indeholde så mange forskellige proteinkilder som muligt – bla. mælk, blodplasma og fiskemel. 

Har du brug for sparring på sofodring og startfoderet til pattegrisene, så kontakt os her