Max 17% råprotein - hvad betyder det?
For at mindske ammoniakudledningen har L&F Kvæg indgået en frivillig aftale med Miljø- og Fødevareministeriet om at reducere råprotein i foderet til malkekøer. Max-anbefalingen på 17% råprotein/kg TS er nu implementeret i DMS. Men hvad betyder det, og kan det gøres uden udfordringer?

Skrevet af: Produktchef, kvæg Jesper Madsen
Med en lavere proteinforsyning tilføres koen færre aminosyrer - herunder de essentielle aminosyrer som methionin og lysin, men det er muligt at opnå et optimalt niveau af aminosyrer ved anvendelse af vombeskyttede aminosyrer i foderet.
I tabellen nedenfor vises det typiske indhold i rationen samt koens behov.
Minimumsbehov % af AAT |
Typisk indhold i dansk foderration |
Norfor |
Internationale anbefalinger |
Lysin | 6,8 | 6,4 | min. 7 |
Methionin | 2,1 | 2,2 | min. 2,25 |
Flere internationale firmaer har lavet forsøg med aminosyrer tilsat i foderrationen, og resultaterne viser en klar effekt på ydelsen. Aminosyrer til malkekøer skal tilføres som vombeskyttede produkter for at undgå nedbrydning i vommen. I den kommende tid sætter vi i Vilomix ekstra fokus på emnet - og hjælper dig gerne med at beregne den optimale forsyning med aminosyrer.