Gode resultater med mælkekopper og opblødt foder

Hos Jørgen Gram ved Vojens har mælkekopper og opblødt foder til pattegrisene givet fravænnede grise på 8 kg. 
God management og velfungerende søer giver mulighed for at fravænne store trivelige grise, der er godt i gang med at æde. Det betyder noget for trivslen i såvel farestalden som klimastalden. 

Jørgen Grams produktion består af en ejendom med 500 søer og en FRATS stald på en anden ejendom. Der er 14 dages drift i soholdet, hvilket giver ca. 35 diegivningsdage.
 
Hos Jørgen Gram bliver der ikke gået på kompromis med hverken so,- patte- eller smågrisefoderet. De seneste år har der været udfordringer med toksiner. Specielt i soholdet hvor søer ikke malkede optimalt samt pludselige dødsfald. I indeværende sæson er der derfor siden høst tilsat 2 kg. af toksinbinderen X-bond Premium fra Vilomix for at sikre mere stabilitet. Derudover er der tilsat citronsyrer til både drægt,- og diemineralerne, da der tidligere har været påvist urinvejsbetændelse hos især polte og unge søer.  
 

Lav sodødelighed

At forebygge med tilsætningsstoffer i foderet og optimere på management har vist sig at give resultater - ikke kun i farestalden. Sodødeligheden er på et år gået fra 20% til 8%. Et resultat der er med til at give daglig arbejdsglæde for medarbejderne.
 
I farestalden er størrelsen på levendefødte blevet meget højere. ”Vi oplever sjældent meget små grise ved fødsel”, fortæller Jørgen Gram. Med 35 diegivningsdage er pattegrisene rigtig godt i gang med at æde og drikke - specielt de sidste 14 dage inden fravænning.
 
Pattegrisene fodres 6 gange dagligt med opstart efter kastration. Den sidste uge inden fravænning fodres der med opblødt foder for at øge foderindtaget – og det virker! Det opblødte foder består af en startblanding fra Vilomix, der også bruges efter fravænning (Danstart konc. 30%, fedt, hvede/byg), lidt mælkepulver (Elitemilk Cup Favorite) og vand - blandet til en tyk grød. 
 
Siden slutningen af sidste år har Jørgen Gram brugt Elitemilk Cup Favorite fra Vilomix i mælkekopsystemet. Det er en enhedsblanding, der kan bruges fra grisene har fået råmælk og frem til fravænning. I denne besætning er det kun muligt at bruge én type mælk. Det er derfor ekstra vigtigt, at mælken primært er baseret på laktose og kun indeholder en meget begrænset mængde protein fra hvede og soja.
 
Med mange diegivningsdage kommer der en del mælk igennem systemet - men Jørgen er ikke i tvivl om, at det er en god investering.
 

Fordele for Jørgen ved at bruge mælken: 

  • Tungere grise ved fravænning
  • Lettere overgang til klimastalden, fordi grisene har lært at æde og drikke
  • De mange diegivningsdage går ikke ud over soens yver. Supplement med mælk og foder betyder, at grisene hele tiden har et alternativ 


I farestalden flyttes ingen grise tilbage i systemet. Derfor fravænnes alle grise fra et ugehold. De mindste grise fravænnes i en babycontainer, hvor der kræses lidt ekstra om dem i et godt nærmiljø, inden de flyttes til FRATS stalden. Det har betydet bedre sundhed i farestalden.

På billedet ses Driftsleder Jesper Flindt.

 

Staldtips fra Jørgen Gram:

Hos Jørgen Gram i Vojens får ammesøerne et par glas rosevin, inden de nye grise lægges til.
Erfaringen er, at det giver en god stemning, hvor ammesoen hurtigere accepterer de nye grise.
 

Er du blevet interesseret i at høre mere?

Kontakt os her eller læs mere om enten toksinbinderen X-Bond Premium her eller mælkeerstatningen Elitemilk Cup Favorite her