Vejen til en sund, højtydende ko går gennem vommen

Vommen er koens motor og for at få en stærk, sund ko med en høj ydelse kræver det en velfungerende vom. Det er formavernes mikroorganismer, der et langt stykke hen ad vejen skal have æren for at stå for omsætningen af foderet samt for styrkelsen af koens immunforsvar.

Rikke Kirkebæk - seniorkvægrådgiver i Vilomix - giver her sit bud på, hvordan vi bedst opnår den velfungerende vom.

Artiklen har været bragt i Bovi og kan læses i fuld længde nedenfor.

Af Rikke Kirkebæk, seniorrådgiver, Vilomix

Betydning af mikroorganismernes sammensætning

Da mikroorganismerne og koen lever i symbiose med hinanden, har det stor betydning, hvordan disse mikroorganismer er sammensat. I formaverne lever der i milliarder af bakterier, protozoer og forskellige svampe, der alle har betydning for, hvordan koen trives. Disse mikroorganismer står i samspil for den mikrobielle næringsstofomsætning, hvilket kræver iltfrie (anaerobe) forhold for at kunne fungere. 

Vommen som gæringskammer

Omsætningen af foderet i vommen foregår ligeledes under iltfrie forhold, hvor bl.a. kulhydrater som stivelse og sukker omdannes til acetat, butyrat og propionat, som senere kan udnyttes som energikilde. Vommens pH-værdi har stor betydning for, hvilke mikroorganismer der kan trives der. For at få den mest optimale sammensætning af mikroorganismer kræves et neutralt vom-pH. 

I f.eks. en stivelsesrig, strukturfattig ration baseret på en høj majsensilage og korn kan det være vanskeligt at opnå et neutralt vom-pH, hvorimod en mere grøn ration med en del græsensilage og mere struktur vil være et væsentligt bedre udgangspunkt for et sundt vommiljø. Desværre er en høj energikoncentration og letfordøjelige kulhydrater en forudsætning for at kunne opnå en høj ydelse, hvorfor opgaven typisk vil være at forene ønsket om en energirig ration med ønsket om, at den samtidigt skal være ”vomvenlig” med tilstrækkelig med struktur, hvor koen også har et stabilt ædemønster hen over døgnet med tilstrækkelig drøvtygningsaktivitet.

Når vommen bliver sur

Sur vom (vomacidose) er en kendt problemstilling hos højtydende malkekøer. Vomacidose opstår, når vommen producerer mere syre, end der kan optages over vomvæggen. Vomacidose er defineret til at forekomme, når vom pH er under 5,5, men allerede en vom pH på under 6 - kaldet subklinisk vomacidose - er problematisk for koens velbefindende.

Vomacidose kommer sjældent alene, da vomacidose er en såkaldt multifaktoriel lidelse, der medfører øget risiko for andre lidelser såsom ketose, laminitis, løbedrejning, nedsat reproduktion, nedsat ædelyst, lavere ydelse etc. Derudover er der oftest en sammenhæng mellem lav fedtprocent og vomacidose, men idet foderrationens sammensætning i høj grad hænger sammen med mælkens fedtprocent, kan det være vanskeligt at diagnosticere vomacidose ud fra mælkens fedtprocent. Dette gør den økonomiske konsekvens af vomacidose problematisk.

I besætninger med særskilt kraftfodertildeling - såsom f.eks. i robotbesætninger - vil der hen over døgnet være udsving i vommens pH, og der vil være en øget risiko for perioder med pH under 6. Her er det vigtigt, at den øvrige ration på foderbordet er indbydende og også velblandet, så den kan være med til at stabilisere vom-pH. 

Nødhjælp til en belastet vom

For at forebygge forekomsten af vomacidose er det vigtigt, at den tildelte foderration er ensartet blandet, hvilket sikres igennem tilstrækkelig blandetid og evt. tilsætning af vand til rationen. Derudover bør pludselige foderskift undgås, og rationen skal afbalanceres, så et eventuelt højt stivelsesniveau modsvares af et tilstrækkeligt højt niveau af fordøjelige cellevægge/NDF og en CAB-værdi afstemt til mellem 200-300 meq/kg tørstof.

Koen producerer selv bikarbonat igennem spyttet, og dette er med til at stabilisere vommens pH, da det er basisk. Den mængde, koen selv kan producere, er dog ikke altid nok til at redde en belastet vom fra vomacidose.

Hvis rationen er sammensat således, at den belaster vommen med f.eks. et højt stivelsesniveau, lavt niveau af cellevægge eller en lav CAB-værdi, kan der kompenseres noget for dette ved, at der tildeles en buffer til rationen, hvilket typisk vil være i form af natriumbikarbonat. Natriumbikarbonat har en høj CAB-værdi på 11.739 meq/kg. En anden vej til at hjælpe en nødstedt vom er igennem tilsætning af levende gærceller, der aktivt går ind og sørger for en mere fordelagtig sammensætning af vommens mikroorganismer, hvor bl.a. antallet af de cellulytiske (fibernedbrydende) bakterier, samt de mælkesyreforbrugende bakterier øges.

Manden et al. 2008 beskrev effekten af tildeling af hhv. 150 gram natriumbikarbonat eller 5 gram levende gærceller i en ration på pH i vommen sammenlignet med køer i et kontrolhold på samme grundration, men uden tildeling af problemløserne. De fandt bl.a., at køerne tildelt natriumbikarbonat havde den højeste vom-pH på gennemsnitligt 6,21 efterfulgt af holdet tildelt levende gærceller med en gennemsnitlig vom-pH på 6,14 mod kontrolholdet på 5,94. Køer tildelt levende gærceller havde et lavere niveau af mælkesyre i vommen samt en højere fiberfordøjelighed, hvor natriumbikarbonaten mest virkede som en kemisk buffer, der øgede vom-pH. Af figur 1 fremgår resultaterne fra forsøget på effekten på vom-pH.


Figur 1. Effekt af natriumbikarbonat (SBD) og levende gærceller (YD) på pH i vommen sammenlignet med et kontrolhold (CD) Manden et al. 2008.

For at få en optimal effekt af tilsætning af natriumbikarbonat bør det tilsættes direkte i foderrationen, evt. igennem mineralerne eller kraftfoderet, da køerne ikke selv kan justere deres indtag af natriumbikarbonat efter behov. Dette har bl.a. Keunen et al., 2003 beskrevet ud fra et forsøg, hvor køer, der blev pådraget vomacidose ved at øge mængden af stivelse i rationen igennem øgede mængder kraftfoder på bekostning af strukturrigt grovfoder, ikke øgede deres optagelse af natriumbikarbonat, når dette tildeltes ved siden af rationen. Koen kan således ikke selv justere behovet for buffere, og den praksis, der benyttes på en del ejendomme, hvor køerne får fri adgang til natriumbikarbonat i baljer f.eks. i hver ende af foderbordet, er ikke optimalt, da køerne ikke er i stand til selv at afstemme deres optag med deres behov. I forsøget kom det også til udtryk ved, at der var signifikant forskel på mængden af natriumbikarbonat, som de enkelte køer optog. 

Betydning af overgang til non GM fodring

Overgangen til non GM fodring har for de fleste betydet et skifte over til en ration med en højere andel rapsprodukter på bekostning af soja. Dette giver en væsentlig højere andel af svovl i rationen, hvilket flytter CAB-værdien i en nedadgående retning. Idet en stor andel af svovlet i raps indgår i protein, vil dette indgå direkte i dannelsen af aminosyrer, hvorfor det ikke virker som en aktiv anion, og derfor ikke har samme betydning for vom-pH. Den beregnede CAB-værdi vil dog være lav i de rapsrige rationer, men altså uden samme fysiologiske betydning som, hvis svovlet var tilført som salte såsom f.eks. magnesiumsulfat.

Overgangen til non GM fodring har haft betydning for proteinpriserne, og i 2021 har proteinråvarerne været meget dyre. Flere vil derfor sandsynligvis øge andelen af græs i rationen for at kunne spare på det dyre, indkøbte protein. En øget græsandel i rationen vil bidrage med en højere andel af fordøjelige cellevægge, hvilket har en gavnlig effekt på vomsundheden. Dog vil en højere græsandel på bekostning af majsensilage i flere rationer give behov for supplering med letfordøjeligt stivelse i form af korn, hvilket ligeledes kan belaste vommiljøet.

Det store dilemma

I fodringen af de højtydende malkekøer vil det være vanskeligt ikke at stå i det dilemma, der hedder: For at opnå den høje ydelse kræver koen en relativ koncentreret foderration, der er rig på stivelse og med en fylde, der muliggør, at koen kan optage store mængder energi, men samtidigt med er en sådan fodring belastende for vomsundheden. Opgaven er derfor at finde balancen mellem en energirig ration, der samtidigt tager højde for, at det er en drøvtygger, som skal optage og omsætte den, hvilket stiller store krav til sammensætningen, smagbarheden og opblandingen af rationen. Her kan vi hjælpe koen godt på vej igennem valg af gode, sunde råvarer med et afstemt niveau af hjælpestoffer såsom vitamin, gær og natriumbikarbonat.

Jagten på en høj ydelse kan desværre hurtigt ende i en ond cirkel, hvis koen først får vomacidose, og det er derfor vigtigt, at en høj ydelse opnås på en så sund ration som muligt med så meget fylde, som det kan lade sig gøre. Kun ved at opnå den høje ydelse på en relativ vomvenlig foderration kan der også opnås en god sundhed og økonomi i besætningen.

Kilder:

Keunen J. E., J. C. Plaizier, I Kyriazakis, T. F. Duffield, T. M. Widowski, M. I. Lindinger, B. W. McBride: Short communication: Effects of subacute ruminal acidosis on free-choice intake of sodium bicarbonate in lactating dairy cows. J Dairy Sci. 2003 marts; 86 (3)

Marden J. P., C. Julien, V. Monteils, E. Auclair, R. Moncoulon, C. Bayorthe: How does live yeast differ from sodium bicarbonate to stabilize ruminal pH in highyielding dairy cows? J. Dairy Sci. volume 91, issue 9 september 2008, pages 3528-3535