Sådan opretholdes den bedst mulige produktivitet i drægtige søer

En velfungerende fodringsstrategi sikrer balanceret huld i hver eneste reproduktionscyklus.

Af Ganna Kirianova, ernæringsekspert, Vilomix

Førsteprioritet for at sikre ensartede, sunde og veludviklede kuld smågrise er at holde søerne i god form fra den ene reproduktionscyklus til den anden. Hos søer, der er for fede, for tynde, eller som svinger mellem ekstremerne, er der risiko for, at det påvirker dyrenes ydelse negativt. Det kræver omhyggelig styring af fodringen at opnå den rigtige balance.

Udfordringen består i, at soen fortsat vokser mellem de første fire-fem reproduktionscyklusser. Mellem hver drægtighedsperiode øges hendes vægt i gennemsnit med 20 kg – på nær i dieperioden, hvor et vægttab på seks-ni procent er standard (tabel 1).

 

* ekskl. kuldets vægt
Tabel 1.  Ønsket udvikling af kropsvægt efter hver reproduktionscyklus

Stabilt huld er afgørende på hvert eneste stadie fra inseminering og faring til diegivning. Det betyder, at udsving i vægten skal minimeres, og rygspækket skal bevares i en tykkelse på ca. 14-16 mm. Når soen er fravænnet, skal huldet hurtigt gendannes for at forberede soen på den næste cyklus.

Forholdet mellem produktivitet og holdbarhed

Dårlig styring af huld har alvorlige konsekvenser for soens produktivitet og holdbarhed. Tabel 2 viser en sammenligning af ydelsen hos søer, der er ved optimalt huld og søer, der er undervægtige. Tallene taler for sig selv. Ikke alene er det mere sandsynligt, at magre søer kommer til at lide af skuldersår. Antallet af dødfødte er også væsentligt højere.
 
  
Tabel 2. Huldets påvirkning på reproduktionen
Kilde: ‘Efficient feeding of sows’ indlæg ved Gunner Sørensen, produktchef ved SEGES Svineproduktion ved den årlige VSP-kongres i 2014 
 
Fede søer giver på den anden side øgede foderomkostninger og er i større risiko for at opleve problemer i forbindelse med faring og kræver øget faringsovervågning.

Det generelle foderforbrug er også højere hos søer med store vægtudsving i løbet af cyklussen. I tilfælde af væsentligt vægttab i dieperioden er det afgørende at sikre hurtig restitution for at undgå en stigning i antallet af spildfoderdage, før soen er klar til den næste inseminering. 
 


Tabel 3. Undersøgelse af soens huld ved at trykke en flad hånd mod hofteben, rygsøjle og ribben


Gå efter idealet

Vigtigheden af en nøje vurdering og regulering af huld kan ikke understreges nok. I en velfungerende sobesætning bør ideelt set mindst 90% af søerne ligge inden for idealet for at sikre en optimal udvikling af livmoder og fostre og derved en ensartet produktion af smågrise. 

Effektiv foderstyring igennem hele reproduktionscyklussen er afgørende for at opnå de bedste resultater (se tabel 4). Tilstedeværelsen af protein, lysin, fosfor og calcium i foderet spiller en vigtig rolle på hvert eneste stadie (se tabel 5) - sammen med opløselige og uopløselige fibre samt en tilstrækkelig forsyning af vitaminer og mineraler.
 
Efter inseminering er de efterfølgende tre-fire uger afgørende for kuldstørrelsen, eftersom det er i denne periode, at æggene sætter sig fast i livmoderen, og fostrene begynder at udvikle sig. Søer har brug for 2,5-4 FEso pr. dag for at have tilstrækkelig energi til vedligehold og udvikling af fostre. 
 
I den anden drægtighedsfase - fra 28-84 dage - kan søer i normalt huld justeres ned. Foderkurven justeres atter op til ca. 3,5 FEso de sidste tre-fire uger før faring for at sikre en optimal fosterudvikling og fostertilvækst samt forberedelse af soens fertilitet på den næste brunst.
Tabel 4. Retningslinjer for fodring af drægtige søer ud fra huld
Kilde: Danbred Fodermanual
 

Klimaets rolle

Indendørstemperaturer kan også påvirke foderforbruget i løbet af cyklussen. Hvis temperaturen er lav, vil dyrenes energibehov stige. Det anslås, at der er behov for ca. 0,2 FEso pr. dag til vedligehold for hvert fald på 5 °C i temperaturen med udgangspunkt i 20 °C. 
 
Dermed omfatter en succesfuld fodringsstrategi både jævnlige vurderinger af den enkelte sos huld og hensyntagen til klimaet i staldafsnittet, der ofte varierer med årstiderne. Rettidig omhu og fokus kan udgøre hele forskellen ift. at opnå et stabilt resultat.