Organiske mikromineraler i grisefoder

Mineraler er grundstoffer og kendetegnes ved, at grisen ikke selv kan producere dem. Der findes både mangelsygdomme og overdosissygdomme i forbindelse med mineraler. Derfor er det vigtigt, at foderet sammensættes, så der er nok mineraler – men heller ikke for meget af hvert tilsat mineral.

Mineraler er essentielle for optimal udvikling, vækst og sundhed i alle dyregrupper. Tildeling af mineraler er nødvendige for at dække grisens behov. 

Mineraler indgår i mange forskellige funktioner i kroppen, der alle påvirker grisens effektivitet og produktivitet. 
 
 
Mineraler kan tildeles som sulfater, oxider eller organisk bundne. På sulfat eller oxid form er der en begrænset optagelse, da mineralerne ikke er opløselige som de organiske. En anden bagside ved mineraler tilsat som oxid og sulfat er, at den del der ikke bliver optaget i grisen, kommer ud med fæces og bliver ophobet i naturen. 
 
Når mineraler tildeles som organisk form er der en række fordele:  
 
  • Bedre fordøjelighed og optagelighed
  • Bedre deponering og udnyttelse i kroppen
  • Ingen interaktion med andre mikromineraler
     

Organisk jern og selen  - et godt sted at starte

Selen er er vigtigt mineral omkring faring. Lider soen af selenmangel kan det give udfordringer som langstrakte faringer, svagt- og/eller dødfødte grise og manglende mælkenedlægning. Derudover øges selenindholdet i somælken ved tilsætning af organisk selen, hvilket kan have en positiv effekt på dødeligheden i farestalden. 
 
Erfaringer fra praksis tyder også på, at søerne kvitterer for organisk jern i sofoderet. Organisk jern kan være med til at forbedre drægtighed og overlevelse af embryoner og styrke livskraften hos de nyfødte pattegrise og smågrise. Især hos gyltene kan en høj udnyttelse af jern være med til at understøtte en optimal udvikling af moderkagen. 
 
En anden fordel ved organisk jern er, at det giver betydelig mindre risiko for forstoppelse hos soen omkring faring i modsætning til jernsulfat. 
 

Selen - doseringsanbefaling:

• 0,1-0,2 mg Se / kg foder fra organisk selen
• 0,1-0,2 mg Se / kg foder fra natriumselenit
 

Jern, kobber, zink og mangan - doseringsanbefaling:

• 1/3-1/2 af normen for mikromineraler skal være organisk
• 1/2-2/3 af normen for mikromineraler skal være uorganisk
 
Har ovenstående vakt din interesse, så tag endelig fat i din Vilomix rådgiver her