Kornhøst 2022- vær obs på disse 4 ting

Kornhøsten 2022 ser foreløbig meget tilfredsstillende ud - men vær opmærksom på de udfordringer den kan give på fodringssiden.

Rigtig mange har høstet meget tørt og tungt korn i år. Det stiller krav til at få tilpasset formalingsudstyret samt kontrolleret volumenkasserne hurtigst muligt.
 
Korn, der er høstet med vandprocenter på 11-12 %, vil typisk blive formalet meget fint. Derfor er det vigtigt at få kontrolleret formalingsudstyret, så man undgår mavesår i alle dyregrupper. Følgende oversigt viser den anbefalede formalingsgrad til hhv. søer og smågrise/slagtegrise.
 

Anbefalet formalingsgrad

FORMALINGSGRAD
  Under 1 mm 1-2 mm Over 2 mm
 Søer 50 % 35 % 15 %
 Små- og slagtegrise 70 % 30 % 0 %
 
 Ved mavesår og/eller halebid Max 60 % Min 40 % 0%


Selvom der er rigtig fine udbytter på marken - hvilket er særdeles tilsfredsstillende med de fortsat høje korn og foderpriser - er det vigtigt at kontrollere volumenkasserne,  så den rigtige mængde foder bliver tildelt. Når kornet er tungt, vil man skulle reducere mængden af liter tildelt pr dyr pr dag, da en liter vejer mere. Hvis der ikke gøres noget, kan dyrene overfodres og blive for fede. Resulatet er både skidt for dyrene og din pengepung.
 

Kontrol af volumenkasser

  • Afvej min. 5 kasser for hver af de typer, du har i besætningen. Derudover laves for hver af dyregrupperne
  • Hvis grisen har mavesår og/eller halebid, er det vigtigt at huske, at formalingsgraden skal være 0 % på over 2 mm - uanset om det er søer, små- eller slagtegrise
  • Den første liter vejer altid mere end de øvrige. Det anbefales derfor at afveje hhv. 1,2,4 og 6 liter på 5 automater. Herudfra udregnes en gns. vægt på en liter foder. Denne anvendes sammen med foderblandingerne til at kalkulere, hvor mange liter foder der skal udfodres
  • Rekvirer et Excel regneark fra din Vilomix rådgiver. Så får du hurtigt et overblik over, hvor meget der skal udfodres afhængig af foderkurven og antal fodringer pr dag.  
De typiske forskelle der ses er på 0,45 til 0,6 kg pr liter. Det lyder ikke umiddelbart af meget, men hvis man regner % på det, udgør det faktisk op til 30 % i forskel på foderstyrken i værste tilfælde. Det kan være rigtig dyrt at fodre 30 % for meget foder i en kort periode, så det er vigtigt for økonomien at tjekke dette jævnligt.
 

Kornværdier

Der er endnu ikke mange analyser at udtale sig ud fra omkring årets høst på proteinsiden. Dog er det typisk således, at høje udbytter giver lavere proteinindhold. Hvis du oplever søer, der ikke yder mælk, som de plejer, kan sojaskrå korrigeres med plus 0,5-1 %, indtil du har fået analyseret dit korn.
 
Det vigtigste for en korrekt fodersammensætning er at få tilpasset ens blandinger til det aktuelle indhold i korn. Lav min. en proteinanalyse af korn - eller lav den mere uddybende analyse af protein, vand EFOS og EFOSi samt calcium og fosfor. Hermed fåes en vurdering af energiindholdet og de vigtige makromineraler calcium og fosfor. Der skal rekvireres datablad for at kunne lave denne analyse. Kontakt din Vilomix rådgiver for disse
 
Der indsamles en repræsentativ prøve af de forskellige kornsorter. Der sendes 500 gram til analyse. Ved proteinanalyse på den lokale foderstof kan der kun analyseres rene kornsorter. Blandkorn kræver en kemisk analyse og kan ikke løses med et NIT-apparat.