Rådgivningssalg

Et job som rådgiver hos Vilomix Group er en mulighed for at udvikle fagligheden i et miljø med grundig oplæring samt mulighed for flere ansvarsområder. Louise Søndergaard Lundstad startede som praktikant hos Vilomix og sidder i dag som en af vores dygtige rådgivere hos Vilomix Denmark.

Louise Søndergaard Lundstad

I løbet af min jordbrugsteknolog uddannelse fandt jeg hurtigt foder interessant. Det som ikke er lige til og kræver lidt ekstra viden samt er lidt nørdet - passer lige til mig. Det er også det jeg gør brug af i dag på mit arbejde, når jeg rådgiver landmanden vedrørende optimale foderblandinger. Under min praktik hos Vilomix, fik jeg et godt indblik i sælgerens hverdag, og hvordan rådgivningssalg fungerer. Da jeg havde skrevet mit afsluttende projekt hos Vilomix, blev jeg ansat som Rådgiver hos Vilomix.
Jeg fik en grundig oplæring, og løbende fik jeg også egne kunder med fokus på salg og rådgivning af disse.

Oplæringen hos Vilomix har været skræddersyet til mine interesser og har også været meget præget af at arbejde i teams

Jeg fik en grundig oplæring, og løbende fik jeg også egne kunder med fokus på salg og rådgivning af disse. Selvom jeg er ansat indenfor rådgivningssalg, giver det også mulighed for andre spændende ad-hoc opgaver. Jeg har haft ansvaret for udvikling af vores kundeportal og app, som en stor andel af vores kunder benytter sig af og er en del af content-gruppen, hvor jeg dykker ned i faglige emner, som bliver skrevet til artikler og bliver sendt ud gennem marketingafdelingen i nyhedsbrev og på de sociale medier. Oplæringen hos Vilomix har været skræddersyet til mine interesser og har også været meget præget af at arbejde i teams.
 

Fleksibilitet, samarbejde og variation
Generelt har jeg fået tildelt meget ansvar og nyder godt af fleksibiliteten ved at kunne arbejde ud fra flere koncernkontorer og samarbejde på tværs af koncernen. 
Nu 6 år senere arbejder jeg med flere forskellige opgaver såsom rådgivning af kunder i mit team, hvor vi er 3 rådgivere, deltagelse i projekter vedr. salg/rådgivning og produkter. Jeg er med til oplæring af nyansatte og medansvarlig for nye praktikanter, som finder det interessant, at se hvad rådgiverens hverdag går ud på, samt hjælper jeg stadig med indhold til marketingafdelingen. 

Vil du være vores nye rådgiver?

Find ledige stillinger her