Et bud på hvordan man bedst fodrer søerne

Udgivet: 12-01-2020

Med Jens Svendgaards over 23 års erfaring med foderrådgivning ved han, hvad der virker ude i besætningerne.
Her kan du læse Jens´ mest væsentlige pointer og anbefalinger til søer.

Farestalden

Foderet er baseret på korn og soja - men også fiskemel - som det fremgår af figuren. Fiskemel tilsættes foderet pga. de essentielle omega-3 fedtsyrer, der øger pattegrisenes søgeadfærd, så de hurtigere får den livsvigtige råmælk lige efter faring. Derudover giver det stærkere og mere livskraftige grise. Et alternativ til fiskemel er DHA Gold, der også indeholder omega-3 fedtsyrer.

Roepillerne tilsættes af hensyn til fiberandelen og dermed mave-tarmfunktionen. Et højt indhold af fedt giver en god energiforsyning, så de højtydende søer nemmere kan æde deres foderration.

Tilsætning af magnesium giver roligere søer og øger benstyrken. Derudover bidrager et øget indhold af visse vitaminer med at styrke immunforsvaret, knogler og klove samt øge omsætningen af proteiner, dannelsen af røde blodlegemer og undgå ”svømmere”. Toksinbinderen X-Bond er også tilsat for at neutralisere toksiner, der har negativ indvirkning på soens ydeevne og velfærd.

Skrevet af:
Jens Svendgaard
Seniorrådgiver, Grise
+45 8887 5232
+45 4044 7815
jsve@vilomix.dk

 

Drægtighedsstalden

Fra farestalden bevæger vi os til drægtighedsstalden. Foderet er baseret på korn og soja, hvor byg udgør minimum 50 % af korndelen. Tilsammen – og med et højt indhold af roepiller - har det en positiv indvirkning på mave-tarmfunktionen, giver roligere søer samt en bedre energiforsyning til faring. Herudover er der ekstra tilsætning af de ovennævnte mineraler og vitaminer samt X-Bond.  

Hvis du oplever udfordringer i enten fare- eller drægtighedsstalden, kommer vi gerne ud til en snak med dig om din besætning.

Modtag vores nyhedsbreve

Hold dig opdateret når vores faglige rådgivere deler deres erfaring omkring optimal ernæring af grise og kvæg.

Relaterede artikler