Slagtegrisefodring

Udgivet: 12-01-2020

Med Jens Svendgaards over 23 års erfaring med foderrådgivning ved han, hvad der virker ude i besætningerne. Her kan du læse Jens´ mest væsentlige pointer og anbefalinger til søer.

Slagtegris – fodring efter effektivitet

Jo bedre en foderudnyttelse, jo mindre foder tildeles pr gris. Derfor kan der optimeres på produktiviteten ved at øge aminosyreprofilen, så grisen får dens behov opfyldt helt optimalt og derved præsterer bedre. 

Skrevet af:

Foderblanding

Jens Svendgaard
Seniorrådgiver, Grise
+45 8887 5232
+45 4044 7815
jsve@vilomix.dk

Foderblanding 1 er tilpasset slagtesvineproducenten, som har en fodereffektivitet på 2,75 FE/kg tilvækst eller derover. Da grisene æder mange foderenheder i vækstperioden, skal de have færre aminosyrer (7,7 g. st. ford. lysin/FE), fordøjeligt råprotein (123 g/FE) og fosfor (2,4 g/FE) pr foderenhed for at få deres behov dækket. 

Foderblanding

Foderblanding 2 er tilpasset slagtegriseproducenten, som har en fodereffektivitet mellem 2,6-2,75 FE/kg tilvækst. Da grisene æder mange foderenheder i vækstperioden, skal de have færre aminosyrer (8,0 g. st. ford. lysin/FE), fordøjeligt råprotein (125 g/FE) og fosfor (2,5 g/FE) pr foderenhed for at få deres behov dækket. 

Foderblanding

Foderblanding 3 er tilpasset slagtegriseproducenten, som har en fodereffektivitet på 2,6 FE/kg tilvækst eller derunder. Da grisene æder færre foderenheder i vækstperioden, skal de have flere aminosyrer (8,4 g. st. ford. lysin/FE), fordøjeligt råprotein (128 g/FE) og fosfor (2,6 g/FE) pr foderenhed for at få deres behov dækket. 

Prisen på blanding 3 er 0,03 kr. dyrere/FE i dette eksempel, men der er en forbedret fodereffektivitet på 0,15 FE lavere pr. kg tilvækst. Dette giver et øget dækningsbidrag på 13 kr./slagtegris (9 FE besparet fra 30-110 kg * 1,41 kr/FE). Herudover forventes højere tilvækst, hvilket giver øget slagtevægt eller flere hold igennem stalden/år. I dag hvor notering er historisk høj, har forbedring af effektivitet endnu større værdi. 

Der er derimod en lille omkostning ved at anvende en højere aminosyreprofil, end det som passer med fodereffektiviteten.

Hvis du oplever udfordringer i slagtegrisestalden, kommer vi gerne ud til en snak med dig om din besætning.

Modtag vores nyhedsbreve

Hold dig opdateret når vores faglige rådgivere deler deres erfaring omkring optimal ernæring af grise og kvæg.

Relaterede artikler