Rådgivningssalg

Under min landbrugsuddannelse på Bygholm Landbrugsskole havde vi faget ’fodring’ besøg af en rådgiver fra Vilomix. Det var et super spændende og inspirerende indlæg som virkelig fangede mig. Og jeg ville vide mere om det lidt nørdede emne. Derfor læste jeg videre til Jordbrugsteknolog med speciale i grise på Erhvervsakademi Århus. Under min uddannelse var det igen fodring, sundhed og fysiologi der fangede min interesse. Jeg valgte derfor, efter endnu et givende indlæg fra en rådgiver i Vilomix, at søge om praktikplads hos Vilomix, da jeg følte der stadig var mange ting vi kun havde skrabet i overfladen ved.

Under min praktik fik jeg et godt indblik i alles hverdag og opgaver i Vilomix. Alle sælgere var super åbne og villige til at bruge tid på at introducere mig til forskellige opgaver som de hver især sidder med. Jeg havde otte meget lærerige uger, hvor jeg blandt andet var med på kundebesøg, deltog i planlægning af kundemøder, skrev artikler til nyhedsbreve samt var med på studietur til Østrig. Her kan jeg takke min praktikvært der var udover det sædvanlige.

Efter endt praktik, blev jeg ansat i Vilomix og sideløbende skrev jeg mit afsluttende projekt, hvor alle kollegaer var søde til at hjælpe og komme med inputs. Efter den sidste eksamen startede jeg fuldtid hos Vilomix som rådgiver i griseteamet.

Læringsprocessen og oplæringen har i høj grad været skræddersyet og tilpasset efter mine mål og ønsker, hvilket for mig har givet en jobstilling med præcis de arbejdsopgaver jeg finder mest spændende. Og som ansat i Vilomix er der aldrig to dage der er ens.

Jeg gennemgik en grundig oplæring og begyndte herefter at få ansvar for egne kunder, med fokus på rådgivning og salg. Læringsprocessen og oplæringen har i høj grad været skræddersyet og tilpasset efter mine mål og ønsker, hvilket, for mig, har givet en jobstilling med præcis de arbejdsopgaver, som jeg finder mest spændende. Og som ansat i Vilomix er der aldrig to dage der er ens.

Hos Vilomix vægter vi kunderelationer højt, så vi dermed kan skabe gode dialoger med kunder og yde stærk faglig rådgivning og dermed skabe mest mulig værdi hos vores kunder. Mine daglige arbejdsopgaver er primært at rådgive kunder og optimere kundetilpassede foderløsninger. Derudover er jeg også en del af content-teamet, som står for at skrive og udgive artikler til sociale medier og nyhedsbreve, hvilket giver masser af plads til faglig fordybning.
 

Vilomix som arbejdsplads

Vilomix er en professionel og engageret virksomhed med høj faglighed i alle afdelinger, højt til loftet og plads til forskelligheder som giver en god dynamik mellem kollegaer. I Vilomix vægtes udvikling højt og mulighederne for at dygtiggøre sig, indenfor sine interesser og områder, er store.

Vil du være vores nye rådgiver?

Find ledige stillinger her