Gode råd til din ansøgning

Vis hvem du er. Uanset om du søger en opslået stilling eller uopfordret, er det vigtigt, at vi får et klart billede af, hvem du er. Vi vil gerne vide lidt om:

  • Kvalifikationer der er relevante i forhold til stillingen
  • Din motivation til at søge stillingen
  • Dine personlige egenskaber, værdier og forventninger til et ansættelsesforhold

Vi får mange ansøgninger og henvendelser, så vi anbefaler derfor, at du laver en kortfattet ansøgning og vedhæfter et overskueligt CV, som er kronologisk opstillet med seneste ansættelse først. Du er velkommen til at vedhæfte øvrige dokumenter såsom udtalelser, uddannelsesbeviser eller anden relevant information. 

Hvis du søger uopfordret, hjælper du dig selv bedst ved udover de ovenstående punkter at gøre det klart og tydeligt for os at gennemskue dit potentiale. Det kan for eksempel være ved at skrive eksempler på konkrete stillinger, afdelinger m.m. hos os, hvor du ser dig selv arbejde.