Lead Solution Architect, Dynamics 365

Har du indgående kendskab til Dynamics 365, og kunne du tænke dig at være ansvarlig for arkitekturen deraf i en spændende international virksomhed?

Vi søger lige nu en Lead Solution Architect indenfor Dynamics 365 til en nyoprettet stilling i vores Group IT. Her vil du blive den væsentlige aktør i opbygningen af vores nye D365 konsulent-team, som skal supportere vores forretning fremadrettet.

Som vores nye Dynamics Lead Solution Architect, vil du være overordnet ansvarlig for arkitekturen på vores samlede D365 løsning. Du skal sikre vedligehold, optimering og udvikling på hele platformen, således den fungerer optimalt og efter hensigten set fra hele forretningen i Danish Agro. Det vil derfor kræve, at man besidder stor indsigt i både forretningen og D365. 

Dine opgaver og ansvarsområder
Som Lead Solution Architect skal du sikre, at vores D365 arkitektur understøtter vores forretningsstrategi, og at vores løsninger fungerer optimalt, både funktionelt og performancemæssigt. Dine arbejdsopgaver vil dermed omfatte:

  • Sikre den løbende brobygning mellem forretningen og arkitekturen i vores D365 løsning. 
  • Være den samlende og overordnede ansvarlige overfor vores kommende funktionelle D365 løsningsarkitekter.  
  • Overordnet at være opdateret på nye muligheder i D365 arkitekturen herunder ny funktionalitet, og udfordre forretningen på, hvordan det kan komme Danish Agro til gavn. 
  • Have indsigt i hele Microsoft Teknologi Stakken samt i de nye trends i IT-verdenen. 
  • Overordnet ansvarlig for evalueringen af ændringsønsker herunder økonomien, samt sikre at globaliteten i D365 løsningen fastholdes, og at kun standard funktionalitet anvendes. 
  • Sikre at vores D365 dokumentation og roadmaps altid er opdaterede.

Dit arbejdssted vil som udgangspunkt være på hovedkontoret i Galten, hvor Group IT er placeret. Du kan forvente rejsedage i ind- og udland. 

Hvad skal der til for at søge?
Der kan være mange indgange til stillingen, men vigtigst er, at du har et indgående kendskab til Dynamics 365. Vi forestiller os, at du har relevant erfaring fra en lignende stilling i konsulentbranchen eller en international virksomhed. Derudover har du:

  • En stærk forretningsforståelse, og evner at sætte dig ind i og forstå processerne i en virksomhed.
  • Gode kommunikative evne, og kan kommunikere budskaber til alle niveauer i en virksomhed.
  • Struktur i din gennemførelse af opgaver og kan håndtere mange samtidige opgaver.
  • Forståelse for at udkrystallisere det væsentlige i en opgave, og fjerne det uvæsentlige.
  • Erfaring i samarbejde med implementeringspartnere i ind- og udland.
  • En bred forståelse for Microsoft Teknologi og administrative værktøjer såsom LCS, DevOps mm. 
  • Behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.

Som person er du god til at arbejde sammen med kollegaer og interessenter på alle niveauer. Du har en god forretningsforståelse, og dine kommunikationsevner gør dig i stand til at formidle kompleks information på en letforståelig måde.

Vi tilbyder 
Hos Danish Agro bygger vores fundament på samarbejde, og vi har en grundlæggende tro på, at vi er stærkere sammen. Vi tilbyder således en arbejdsplads, hvor vi udvikler i fællesskab – på tværs af afdelinger, kompetencer og landegrænser. Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og vi gør os umage med at skabe de bedste rammer for trivsel, udvikling og indflydelse.

Er du interesseret?
Synes du, at stillingen lyder spændende, så send os gerne din ansøgning i dag eller hurtigst muligt ved at klikke på ”Ansøg nu”. Vi forventer at afholde samtaler løbende, og vi stopper søgningen, når den rette kandidat er fundet. Så send os gerne din ansøgning hurtigst muligt. 

Vi tror på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Vi opfordrer derfor alle interesserede – uanset baggrund – at søge stillingen.

Vi håber at høre fra dig!

 

En international landbrugskoncern
Vi vil skabe værdi! For landbruget. For landmanden. Og for medarbejderne.

I Danish Agro er vi mere end 5.500 kolleger fordelt på 100+ selskaber i 17 lande. Fra marken til skærmen er medarbejderne kernen i vores evne til at skabe værdi og udvikle fremtidens landbrug. De sikrer nemlig, at vi kan spille en afgørende rolle i branchens digitale og grønne omstilling – og at vi hver dag hjælper landmanden med at dyrke fødevarer i verdensklasse. Og vi har også brug for dig!

Jobinfo

Arbejdsplads
Danish Agro a.m.b.a.
Kornmarken 1, 8464 Galten, Denmark
Se lokation på kort

Ansøgningsfrist
Så hurtigt som muligt

Start dato
Så hurtigt som muligt

Opret en jobagent

Matcher jobbet ikke dine kompetencer og ambitioner? Opret en jobagent og få direkte besked på mail, når relevante stillinger bliver slået op.

Yderligere info

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Anders Eistrup Jakobsen

Senior Project Manager

+45 2780 3020

aej@danishagro.dk