Produktion

Et job i produktion hos Vilomix giver både mulighed for at udvikle sig personligt og kompetencemæssigt. Rasmus Kempel startede hos Vilomix tilbage i 2013 som uddannet lager- og logistikoperatør. Han valgte derefter i 2018 at afprøve en anden drøm af, men vendte hurtigt tilbage igen til virksomheden, grundet de muligheder Vilomix giver ham.

Rasmus Kempel

Jeg startede i Vilomix tilbage i 2013 som uddannet lager og logistikoperatør. Fem år senere ønskede jeg at afprøve en anden drøm, men jeg vendte hurtigt tilbage til Vilomix igen efter et par år væk fra virksomheden. Jeg blev ansat med en ny stilling som produktionsmedarbejder og sidder nu som teamleder for lageret.

Grunden til at jeg valgte at vende tilbage til Vilomix, var fordi jeg savnede den mulighed virksomheden giver mig, for at jeg kan udvikle mig. Jeg ser Vilomix som en utrolig spændende og lærerig virksomhed, hvilket er derfor jeg ser det som det perfekte sted, hvor jeg kan udvikle mig personligt og kompetencemæssigt.

Jeg er glad for at være i en virksomhed, hvor man får lov til at arbejde på tværs af afdelingerne, da det, som nævnt tidligere, giver et bredere kendskab, men også et super godt sammenhold blandt kolleger

I min hverdag er det super vigtigt for mig, at der er en forståelse for hinanden både på den private front, men også på den arbejdsmæssige. Jeg har fået en god forståelse for mine kolleger, fordi jeg både arbejder i produktionen, men også på lageret. Jeg ved derfor, hvad de forskellige arbejdsopgaver indeholder, og det er med til at gøre mig til en bedre teamleder.

Det bedste ved mit arbejde, er at man får tingene til at gå op i en højere enhed, som gør at man kommer igennem de travle dage på den bedst mulige måde. Vi hjælper altid hinanden i de forskellige afdelinger, og på den måde får man en bredere viden og kendskab til de forskellige arbejdsopgaver, samt giver det fleksibilitet.

Jeg er glad for at være i en virksomhed, hvor man får lov til at arbejde på tværs af afdelingerne, da det, som nævnt tidligere, giver et bredere kendskab, men også et super godt sammenhold blandt kolleger.

Vil du være vores nye kollega i produktionen?

Se alle vores ledige stillinger i produktionen og andre spændende områder.