Sådan forberedes smågrisene bedst til fravænning
Udgivet: 31-05-2022
Således opfyldes næringsstofbehovene og sikring af foderoptagelsen under diegivningsfasen.
Moderne grisebesætninger skiller sig ud pga. deres store kuld. Pattegrisene varierer i størrelse og der er ofte mange små- og svagtfødte. I løbet af de første tre til fem uger er den rette ernæring altafgørende både for pattegrisenes overlevelse og for deres vækst.
Der er flere faktorer som spiller ind på pattegrises trivsel. Den ene er fødselsvægten, som bestemmes af kuldets størrelse samt soens fodring, mens den er drægtig. Fødselsvægten har særligt betydning for pattegrisens udvikling og fremtidige opfedningspotentiale.
Nyfødte pattegrise har også brug for konstant forsyning af frisk vand, en staldtemperatur på omkring 35 °C samt et jernsupplement for at få bugt med deres naturlige underskud og de lave jernniveauer i soens mælk. Jernet bør gives oralt eller som en injektion tre dage efter fødslen for at undgå blodmangel og dødelighed.
Råmælk er den vigtigste kilde til ernæring lige efter faring. Den har et højt indhold af antistoffer og giver livsvigtig beskyttelse mod sygdomme, som kan forekomme i besætningen. Inden for de første 24 timer kan antistofferne passere direkte gennem den nyfødte pattegris’ tarmvæg og ud i blodbanerne, hvilket reducerer risikoen for sygdom. Soens mælk bør derefter være tilgængelig i de første tre uger.
Forøgelse af kropsvægt (g)
Optagelse af råmælk (g)
Figur 1. Sammenhæng mellem forøgelse af kropsvægt og optagelse af råmælk
målt i løbet af de første 25 timer efter første diegivning (Devillers et al. 2004)
Supplement til soens mælk
Når pattegrisene er begyndt at die, er der dog mange fordele ved at supplere soens mælk med en smagfuld mælkeerstatning. Når dette kombineres med godt management, støtter det producenterne i at producere flere sunde smågrise pr. so.
Mælkeerstatningen skal altid matche deres alder og ernæringsbehov og kan tilføres manuelt eller via et mælkeanlæg.
Før fravænning bør smågrisene have fri adgang til foder for at stimulere enzymproduktionen og optimere deres vækst.
Foder bør gives minimum 1-3 gange, gerne 3-5 gange, dagligt i diegivningsperioden. Gå aldrig på kompromis med foderet i forbindelse med diegivning eller den plantebaserede startblanding. Det anbefales at give en god startblanding fra dag 4-5 efter faring, for at få enzymproduktionen godt i gang fra starten. Foderet skal bestå af letfordøjelige råvarer og indeholde så mange proteinkilder som muligt, f.eks. mælk, blodplasma og fiskemel.
Opfordring til tidlig foderoptagelse
I klimastalden bør smågrisene have den samme foderblanding, som de fik i farestalden. Smågrisene bør derefter begynde at æde tidligere, fordi de genkender foderet.
For at forberede smågrisene på fravænning kan der strøs en håndfuld startfoder på gulvet fra anden uge efter faring. Hvis det strøs i nærheden af soens hoved, vil hun begynde at æde foderet, og derefter vil pattegrisene gøre det samme.
Når smågrisene har lært at æde, kan foderet hældes i fodertruget på gulvet. Langtrug anbefales, så smågrisene kan æde samtidigt. Grisene bør æde alt foderet inden for en halv time efter udfodring, for at sikre god hygiejne og forhindre spredning af bakterier.
Inden for de første 20 dage er én håndfuld foder, ca. 150-200 g, nok til 12 smågrise. Fra dag 24 vil de samme smågrise æde 600-800 g. En startblanding kombineret med diegivning stimulerer foderforbruget i de tidlige faser efter fravænning, hvilket resulterer i større daglig tilvækst fra start.
Dyrene bør veje mindst 7,5 kg, når de fravænnes på dag 28. Den samlede foderoptagelse før fravænning bør være ca. 0,5 kg.
Foderoptagelse, g/dag
Diedage
Figur 2. Optagelse af tørfoder af forhåndsfravænnede smågrise i gram pr. dag (Kilde: Landbrugsinfo)
Modtag vores nyhedsbrev
Hold dig opdateret når vores faglige rådgivere deler deres erfaring omkring optimal ernæring af grise og kvæg.
