Hvad stiller vi op med kobbermangel?
Udgivet: 02-03-2020
Køer med "briller" og strittende/strid pels og utriveligt udseende. I den seneste tid har vi fået flere og flere henvendelser omkring kobbermangel fra konsulenter og landmænd.
Køerne får "briller" (runde aftegninger omkring øjnene), strittende og strid pels og utriveligt udseende. Om det skyldes et større fokus på problematikken - eller et aktuelt fodringsrelateret problem - er svært at sige..
Normen for kobber er 10 mg pr kg TS, altså ca 250 mg kobber totalt. Foderets naturlige indhold bidrager typisk med 100-150 mg, og mineralfoderet med den resterende mængde på min. 150 mg. Kobber i foderet opløses i fordøjelsessystemet under indflydelse af tygning, pH og mikrober. Cu-metalionerne absorberes herefter i fordøjelseskanalen enten direkte eller via mikroorganismerne.
Kobber indgår blandt andet i biokemiske processer og i enzymer, og kobber medvirker ved syntese af:
- Hæmoglobin (protein der transporterer ilt fra lunger til væv)
- Keratin (hovedbestanddel i horn og hår)
- Melanin (beskyttende pigment/solfilter)
Kobber danner nemt interaktion med molybdæn, svovl og jern og danner utilgængelige Cu-komplexer. Kun en meget lille del kobber optages i den øvre tyndtarm, typisk mindre end 10%, og herefter deponeres det i leveren, der indeholder 10-50 mg kobber. Svovlindholdet i rationer med store mængder rapskage/skrå (NON-GM) er højt med risiko for dannelse af Cu-komplex.
Molybdænindholdet og jernindholdet i grovfoderet afhænger af, hvor grovfoderet er høstet. I mineralfoderet kan der tilsættes kobbersulfat, organisk bundet kobber (glycinbundet) og dikobberchloridtrihydroxid. Vi anbefaler at anvende de letoptagelige kobberkilder, samt mineralanalyser af grovfoderet ved tegn på kobbermangel.
Modtag vores nyhedsbreve
Hold dig opdateret når vores faglige rådgivere deler deres erfaring omkring optimal ernæring af grise og kvæg.
Relaterede artikler
