Tendensen peger mod gårdmineraler

Flere og flere vælger gårdmineraler frem for typemineraler i foderrationen.
Det giver mere fleksibilitet og behøver langt fra at være dyrere.

Tidligere, da mineralfabrikkerne ikke var udstyret med mikrodoseringsanlæg, som dem vi ser i dag, og der tilmed ikke var krav til sporbarhed, og man derfor producerede større batches, var gårdblandinger noget dyrere at producere end standardvarer. Men sådan er det ikke mere, vurderer Rikke Kirkebæk, som er kvægrådgiver ved Vilomix.

I nutidens danske produktionsanlæg betyder det ikke noget rent produktionsøkonomisk, om man skal producere en enkelt palle gårdmineraler eller tyve paller typemineraler, for de tyve paller typemineraler bliver nemlig alligevel produceret som tyve adskilte batches, så der er en optimal sporbarhed af dem.

De moderne mikrodoseringsanlæg har samtidig gjort hele produktionsprocessen mere rationel, hvilket igen holder omkostningerne nede på et minimum.

Vilomix vurderer derfor, at produktionsomkostningerne på gårdblandinger og standardvarer i dag er på samme niveau.

Den opfattelse som mange, såvel konsulenter som landmænd, har, om at det er meget dyrere at få lavet sin egen gårdblanding frem for at købe en standardvare holder derfor heller ikke stik længere. Kort kan man udtrykke det sådan, at man får, hvad man betaler for. Ønsker man noget svarende til en type 1 men med ekstra biotin og naturligt E-vitamin – ja, så betaler man for det, man får ekstra i blandingen. Men produktionsomkostningerne/tillægget er det samme.

Tværfaglig sparring

Vilomix oplever, at der i dag sælges langt flere gårdmineraler sammenlignet med typeblandingerne, og samtidig oplever de et øget fokus på optageligheden af de mineraler, der bruges. Noget der er sket i takt med, at køernes ydelse er steget. Derfor bliver der i stigende grad for eksempel anvendt naturligt E-vitamin og organiske mikromineraler for at tilgodese sundheden og reproduktionen.

Udviklingen i hvilke mineraler der bliver solgt, er i høj grad et udtryk for, hvad landmanden ønsker, oftest i samråd med kvægrådgiveren.

Det vi ser er, at der i høj grad er et ønske om at dække køerne ind på en sådan måde, at der tages hensyn til de specifikke problemstillinger i besætningen, og vi oplever også i stigende grad, at såvel landmanden som hans rådgivere ønsker professionel sparring omkring sammensætningen af mineralerne, så de kan indgå som en naturlig del af problemløsningen i besætningen. Hvis det i samråd vurderes, at besætningen kan »nøjes« med en blanding svarende til en typeblanding, så laves der en mineralblanding svarende til dette, men sammensat så den på fleksibel vis passer i den konkrete besætning.

Mineralomkostninger

Ser man på mineralomkostningerne, om man vælger typemineraler eller gårdmineraler, er det ikke givet, at typemineraler altid er de billigste, tværtimod.

Det er ofte, at der kan laves en billigere gårdmineral, der er optimeret til den aktuelle foderplan og grovfoderanalyserne, som er billigere, end hvis vi skal dække køernes behov ind med en typeblanding. Det skyldes, at typeblandingerne ofte skal tildeles på et noget højere niveau end de 100 gram, som oprindeligt var det anbefalede niveau.

Hvis der for eksempel skal tildeles 170 gram type 1, som så skal suppleres med kridt og salt for at dække koens behov, så kan det hurtigt blive dyrere end at lave en gårdmineral, der for eksempel skal tildeles med 130 gram og kun suppleres med kridt.

Typeblandingerne er tilsat en vis andel kridt, som fylder op i stedet for eksempel magnesium eller salt, som vi hellere vil have i blandingerne, så vi kan nøjes med at supplere med kridt ved siden af, hvis man ikke ønsker det hele samlet i en blanding. Ved at tildele for eksempel 170 gram af en type 1, så vil vi ofte komme til at overdosere med nogle komponenter, hvilket ikke er økonomisk.

Mere fleksibilitet med gårdblandinger

Rikke Kirkebæk oplever, at de som har sin egen gårdblanding, opnår mere fleksibilitet, frem for dem, som bruger typeblandinger. Blandt andet fordi man kan få den sækkestørrelse, som passer til ens dagsration.

Man kan få tilsat for eksempel foderurea, natriumbikarbonat, salt eller hvad der måtte være behov for. Ved at have en gårdmineral får man mulighed for at tage højde for specifikke problemer og behov i den enkelte besætning. Hvis der for eksempel er udfordringer med et for højt celletal, kan en tilsætning af for eksempel naturligt E-vitamin eller organisk selen være løsningen i besætningen.

At sammenligne sine mineralomkostninger

Når Vilomix bliver inviteret ud til for eksempel ERFA-grupper eller til konsulentmøder, er mineralomkostninger et populært emne. Det oplever de som naturligt i en tid, hvor der er stort fokus på at optimere produktionen så økonomisk optimalt som muligt. Der benchmarkes i grupperne, og Kvægnøglens tal bliver ofte inddraget i den forbindelse.

Her er det vigtigt at huske på, at man langt fra altid kan sammenligne sine omkostninger med de andres på trods af, at både ydelsesniveau, staldsystem og ambitioner måske ligner hinanden i gruppen. Der er nemlig stor forskel på behovet for supplerende mineraler afhængig af rationens sammensætning, jordens bonitet på de marker der tages slæt på, og ikke mindst om der tildeles kraftfoder med vitaminer og mineraler tilsat, eller om der bruges rene råvarer.

Indhold af mineraler

Der er også stor forskel på behovet for et supplement af mineraler i forhold til ens foderration. Nogle baserer sin foderration på næsten ren majs og kræver et væsentligt højere supplement af mineraler end en foderration med 50 procent græs, vurderer Vilomix. Samtidig er der forskel på grovfoderets indhold af mineraler. Blandt andet på grund af jordbundstype og slættidspunkt.

Det er forklaringen på, at det er væsentligt, at der tages mineralanalyser af grovfoderet, så man undgår både over- og underforsyning af mineraler. Det er også væsentligt, at man i vurderingen af mineralomkostningerne i ens besætning husker at tage hensyn til, om der for eksempel er tilsat foderurea eller fedt gennem mineralblandingen, idet disse ikke bør gå ind under mineralomkostningerne i regnskabet.