Åben stald Go-Gris I/S

Udgivet: 05-12-2022

Fredag d. 4/11 var vi fra Vilomix tilstede ved Åben Stald hos Go-Gris I/S, som åbnede dørene op til deres nybyggede farestald.

Go-Gris har i forvejen løsgående stier i dele af anlægget, men ønskede at udvide andelen til 100% løsgående stier i farestalden. Stierne har fokus på at højne velfærden for både søer og pattegrise og derfor har Go-Gris I/S i samarbejde med SEGES og andre samarbejdspartnere videreudviklet på de eksisterende farestier i anlægget. 

Derudover har der i samarbejdet mellem Graakjær, SEGES og Go-Gris været fuldt fokus på klima og bæredygtighed. Der er i udviklingsperioden undersøgt hvilke gyllesystemer der er mest klimavenlige i forhold til emissioner. Der er i den nybyggede stald derfor opsat 4 forskellige gyllesystemer, som der skal måles og testes på de næste 2 år af SEGES, for at finde gyllesystemet med mindst emissioner. 

I Vilomix støtter vi bredt arbejdet omkring velfærds- og klimamæssige tiltag på mange niveauer, da det også er disse parametre, der baner vejen for fremtidig dansk griseproduktion.

Stort tillykke til Go-Gris I/S med deres flotte og innovative byggeri, vi ser frem til at høre om resultaterne af afprøvningerne i fremtiden. 

Skrevet af:
Janni Fjeldbo
Rådgiver
+ 45 2894 9824
jafj@vilomix.dk

Modtag vores nyhedsbreve

Hold dig opdateret når vores faglige rådgivere deler deres erfaring omkring optimal ernæring af grise og kvæg.

Relaterede artikler