Få det bedste fra årets so-seminar - Highlights og nøglepunkter

Udgivet: 28-04-2023

Med soen i centrum blev aktuel og ny viden delt på årets so-seminar afholdt af SEGES. Overlevelse hos søerne og levedygtige pattegrise var gennemgående temaer.


Avlsmål

Der har længe været stort fokus på at forbedre både soens og pattegrisenes overlevelse, og bl.a. en justering af avlsmålene, skal bidrage til en bedre overlevelse. En opdeling af LG% for pattegriseoverlevelse i 2022 i pattegriseoverlevelse (afkom), pattegriseoverlevelse (dyret selv) og kuldstørrelse har allerede givet positivt resultat med 1% bedre pattegriseoverlevelse årligt.

Hos soen skal bl.a. bedre egenskabsdefinition, bedre data og bedre statistiske modeller bidrage til øget overlevelse. Avlsmålet træder i kraft medio 2023 og den årlige fremgang kendes ikke.
 

Reduktion i antallet af dødfødte

I praksis har en landmand arbejdet intensivt med at reducere antallet af dødfødte i sin besætning. Der blev arbejdet med områder som fodring for en god faring og strategisk faringsovervågning (digitalt og i praksis). Indsatsen i praksis for færre dødfødte gav følgende anbefalinger:
 
  1. Fodring før faring: Højere foderstyrke og mindre protein bidrager positivt til antallet af dødfødte. 4,0 FEso kan muligvis hjælpe de ældre søer bedre igennem faringen, ydermere 600-650 g fibre pr. dag de sidste 3 døgn før faring
  2. Strategisk faringsovervågning, særligt i aften- og nattetimerne gav 3+% færre dødfødte grise

Kristina Sørensen
Produktchef, gris
+ 45 2144 3628
krso@vilomix.dk

Højproduktive søers vandforsyning

Adgang til vand er yderst vigtigt for en diegivende so. Soen består af 50% vand og soens mælk består af 80% vand, og en mælkeproduktion på omkring 15 kg dagligt kræver en robust vandforsyning. Soens egen vandforsyning bruges fortrinsvis til muskelprotein, derfor er disse direkte relateret til hinanden.
 
Vand spiller også en vigtig rolle i fordøjelse af foder og passage i tarmen, optag af næringsstoffer, udskillelse af affaldsstoffer, stofskifte, regulering af kropstemperatur mv. og da avlsmålet sigter mod højere kødprocent. Derudover er temperatur og soens sundhedstilstand også bestemmende for det daglige vandbehov. Selv et mindre tab i kroppens vandprocent kan være fatalt. Digital overvågning og kendskab til soens normalforbrug af vand kan hjælpe til at forudsige problemer, før de konstateres ved staldgennemgangen.
 
Gennemgående for de forskellige temaer var, at der er mere og mere fokus på digitalisering til overvågning af management, sygdom og sundhed i besætninger, årsager til faldende overlevelse og udsatte søer.

Modtag vores nyhedsbreve

Hold dig opdateret når vores faglige rådgivere deler deres erfaring omkring optimal ernæring af grise og kvæg.

Relaterede artikler